5 arbejdsvenlige caféer i Aarhus

Vi elsker at sidde rundt omkring i byen når vi skal mødes og arbejde, men vi har altid problemer med at finde det helt perfekte arbejdsspot. I ved sådan et sted, hvor det er ok at man hiver computeren frem og arbejder et par timer. Hvor der er roligt så man kan koncentrere sig, men ikke FOR roligt, så andre stjæler ens geniale ideer. Og så må der selvfølgelig også gerne være pænt, så man bliver inspireret af at sidde der.

Måske har I stået i samme situation, så nu vil vi komme med vores 5 bedste bud på arbejdsspots i Aarhus.

Læs også: På instagram: 5 seje Aarhusianere du skal følge

Kjærs Kaffebar
Vi kommer næsten ugenligt på Kjærs kaffebar, som ligger ved Rutebilstationen. Den har faktisk lidt af det hele, et godt miljø at arbejde i, en unik og personlig indretning og ikke mindst virkelig god kaffe. Der er muligt at få stempelkort til kaffen, hvilket bestemt også er et plus. Eneste minus er, at der ikke er noget toilet, hvilket selvfølgelig kan være problematisk, hvis man sidder der i længere tid.

Lynfabrikken
Lynfabrikken på Vestergade er det sejeste sted med de sejeste typer. Her bliver man virkelig inspireret og motiveret til at få arbejdet igennem. De gamle fabrikslokaler er indrettet så der både er plads til gruppearbejde og til at sidde og arbejde selvstændigt, imens man har udsigt ud over byens tage. Eneste minus er, at stedet er utrolig populært, så hvis man ikke kommer i god tid, kan man risikere at der er meget crowdet.

Café Opera
Café Opera ved Banegården ligner måske ikke et typisk arbejds spot, med den luksuriøse indretning med velour, guld og marmor. Men ikke desto mindre opfordrer de til, at det er helt okay at man hiver hele studiegruppen med under armen og sidder og arbejder hos dem. Der er wifi, god kaffe og virkelig instagramvenlige omgivelser. Et lille tip er at de giver -20% i studierabat. Et plus er også at caféen er stor, så der er rig mulighed for at få en plads.

Bernth
Hos Bernth i Borggade får man den bedste sandwich og det er også værd at tage med, når man skal sidde og arbejde i mange timer. Hvis man kommer fra morgenstunden når de åbner er det et rigtig fint sted at sidde og arbejde med en kop kaffe indtil man skal have frokost, hvorefter der ofte begynder at komme en del mennersker og man må rykke videre. Der er wifi og stemningen er hyggelig.

Emmerys
Vi synes faktisk det er lidt kedeligt at nævne Emmerys i både Guldsmedgade og Bruunsgade, men vi kommer ikke udenom, at det er et godt sted at sidde og arbejde. Miljøet er ikke specielt inspirerende, da det ikke skiller sig ud, men der er wifi og så serverer de en rigtig god avocado mad, hvilket alligevel gør det en smule Instagram venligt.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.