Sådan får du et unikt CV der skiller sig ud

Ovre på Ditteblog.dk har jeg tidligere skrevet et indlæg omkring CV layout og hvor vigtigt det er, at have et CV der skiller sig ud fra mængden. Efter at jeg har stået på “den anden side” og set hvor mange ansøgninger der dagligt bliver afleveret hos virksomhederne, kan jeg kun bekræfte det. Hvis man ikke afleverer noget unikt bliver man blot en del af bunken og det er som regel ikke et godt udgangspunkt for at komme i job.

Læs også: Hvad er et mediekit og hvad skal man bruge det til?

Et kreativt CV er selvfølgelig især relevant når man søger jobs hvor man skal vise at man er kreativ. F.eks. i en butik eller hvis man skal arbejde med sociale medier osv. Dog vil jeg sige at min kærestes CV også fik positiv tilbagemelding efter at han havde brugt samme skabelon, og det var til en økonomi stilling.

Heldigvis skal man ikke være specielt kreativ for at lave et CV der skiller sig ud. På Etsy kan man nemlig købe færdiglavede templates, hvor rammerne allerede er stillet op for en. Det er sådan et I ser på billederne her. De forskellige bokse og overskrifter er lavet og så skal man blot udfylde sine egne oplysninger og evt. ændre farverne, hvis man har lyst til det. Her har jeg ændret farverne til min yndlings kombination lige nu, nemlig lyserød og bordeaux (Den mærkelige mørke farve er en fejl fra printerens side, så den ser I lige bort fra, ikke?).

Udover selve CV’et kan det også være en fordel at tænke over helheden. Ansøgningen kan sagtens være mere enkel end dette, men med små elementer som passer til CV layoutet. F.eks. ved at bruge samme farve boks til overskriften på både CV og ansøgning.

Derudover er omslaget man afleverer sit CV i også værd at tænke med. I Søstrene Grene kan man få farvede omslag til kun 5,- og jeg vil vove at påstå, at de 5,- er rigtig godt givet ud. Det viser at man også tænker på de små detaljer.

Et godt CV skal give virksomheden et hurtigt overblik over din profil. Altså en kort beskrivelse af hvem du er, et overblik over din erfaring (uddannelse, jobs, frivilligt arbejde), en liste over dine kompetencer og evt. kurser samt en kontakt oversigt. Derudover skal der være et vellignende og professionelt profilbillede.

Den template vi har brugt kan findes her og ellers kan der findes rigtig mange andre layouts, ved at søge på CV template på Etsy.

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.